Teit Sort Uldum

Lev meningsfuldt med tab

Forsommeren 1996 lever jeg et lykkeligt familieliv med min hustru og vores to børn – Zenia på knap 4 og Sebastian på godt 1 år. Vores liv er ikke mere problemfrit end de fleste andres, men det som vi finder grundlæggende vigtigt – kærligheden til hinanden og vores børn er på plads. Vi nærer begge et dybfølt ønske om at give vores børn en kærlig og tryg opvækst. Med en bevidst stillingtagen til hvilke værdier vi vil videreføre fra hver vores familie og hvilke værdier vi skaber sammen fra grunden af.

Vi har valgt, at bosætte os i Ålsgårde på den nordsjællandske kyst, da vi gerne vil bo tæt på hav og skov. Vi har fremlejet en smuk men forfalden villa på strandvejen og drømmer om at købe vores eget hus – helst også med havudsigt.

Jeg er selvstændig psykoterapeut og har startet egen praksis op nogle få år forinden og har deltaget i forskellige tv-udsendelser for at promovere min virksomhed. Har blandt deltaget i ”180 grader” på DR, hvor jeg fortæller om, at jeg har levet som bøsse i 10 år og nu er gift med en kvinde og venter barn nummer to.

Zenia har i en periode haft en hævet lymfekirtel, hvilket betyder at lægen sender os på Hillerød Sygehus, hvor 5 forskellige læger undersøger hende, men ikke mener det er noget vi skal være bekymret for.

Men efter endnu et lægebesøg og en henvisning til Rigshospitalet, må vi konstatere, at de hævede lymfekirtler skyldes en sjælden cancersygdom og at Zenia skal igennem en hård kemokur for at have en chance for at overleve.

25 år senere

Sommeren 2021 bor jeg igen på Nordkysten. Nu er det bare lidt længere mod vest, nemlig på en trelænget gård udenfor Gilleleje. Jeg lever et i lykkeligt parforhold med min kommende ægtemand, med jævnlige besøg af børnebørn som vi gerne vil være fælles om. Jeg har igen startet egen praksis som psykoterapeut og har været i gang nogle år – indtil for nyligt sideløbende med et konsulentjob.

På mange måder føles det som at gå tilbage til start igen. Ikke tilbage til en fuser, men tilbage til en drøm – eller en vigtig mission.

Vi mister vores datter

I de mellemliggende år sker der rigtig meget i mit og min families liv. Det ubetinget sværeste er, at Zenia, efter flere kemokure, knoglemarvstransplantation og såkaldt alternativ behandling, ender med at dø i vores hjem i september 2004 – 12 år gammel.

Zenias død igangsætter en ufrivillig og krævende proces for os – hendes familie. Det er blandt andet noget af det jeg vil skrive om på denne blog – set fra mit perspektiv.

Mine børns mor og jeg bliver skilt 2½ år efter Zenias død. Vores søn er i dag en voksen mand på 26 – med sin egen familie. Jeg har gode og nære relationer til dem begge og det er meget vigtigt for mig at bevare. På den baggrund udtrykker jeg mig ikke om deres oplevelser, men taler udelukkende på egne vegne.

Det jeg vil dele med jer her på bloggen er mine tanker, følelser og refleksioner om processen efter min datters død. Mine personlige erfaringer med at leve med at leve med sorg og savn, blandet med min faglige viden – erhvervet igennem en specialuddannelse i sorg og krise, samt årelang faglig og personlig interesse i emnet.

Jeg har i mange år ønsket at komme ud i verden med mine erfaringer om at leve med livstruende sygdom i familien og senere med sorg. Det, og mange andre vinkler på at leve med tab, vil jeg skrive om på denne blog. Hvis du er interesseret i at høre mere om mine erfaringer i livet med sorg og hvordan det lykkes mig at etablere mig som selvstændig igen, så er du meget velkommen til at følge min blog.

Min ambition er at lægge et indlæg op hver søndag. Nogle uger vil jeg skrive videre om egne erfaringer med tabet af min datter, nære venners død, tabet af en illusion om at være et ønskebarn, tabet af et familieliv – i forbindelse med en skilsmisse og meget andet i den boldgade. Andre uger vil jeg tage fat på en generel problemstilling og nogle gange vil jeg trække noget teoretisk viden ind fra litteratur om psykologi, filosofi og de nyeste sorgteorier.

Jeg håber, at kunne inspirere dig og andre medmennesker til at leve bedst muligt med et tab, eller eventuelt give større indblik i hvordan et tab kan opleves.

Du er meget velkommen til at dele mit indlæg, hvis du kender nogen som du tror vil kunne have glæde af det. Alle er også velkomne i Facebook-gruppen: LEV MENINGSFULDT MED TAB – hvor jeg placerer mine indlæg hver søndag og hvor der er mulighed for at erfaringsudveksle med andre der lever med tab.

Jeg lever et godt og meningsfuldt liv med mit savn – og vil glæde mig over, om jeg kan inspirere andre til at leve bedst muligt med deres udfordringer i livet.

PS. Til jer der kender mig: Nej, jeg hedder ikke Sort endnu, men det kommer jeg til, når jeg den 21.08.21 gifter mig med mit livs sidste kærlighed.

De bedste hilsner

Teit