Teit Sort Uldum

Julen aktiverer sorgen

Det er naturligvis noget af en påstand. Men det er min personlige erfaring og samtidig det jeg hører fra mange af andre, at julen – bare tanken om julen – aktiverer vores sorg og savn.

Noget af det kan også handle om, at vi nu igennem flere måneder har befundet os i en tiltagende mørk tid. For mange mennesker er efteråret og vinteren udfordrende. Personligt bryder jeg mig især ikke om november! December er hyggelig på grund af julen, men stadig for mørk, kold og ofte også regnfuld og blæsende.

Jeg savner lyset. Og hvad der er værre: Jeg savner de mennesker jeg har mistet. Jo nærmere vi kommer julen, jo mere trænger savnet og sorgen sig på. Noget du genkender? Du har måske også nogen, som du savner når julen (eller andre højtider) nærmer sig.

Mange af mine klienter beretter om tendens til vinterdepression. For nogen virker det at tænde en lyslampe, andre accepterer at vinteren er en periode med lavere energiniveau. Min opgave som psykoterapeut er, at hjælpe den enkelte til at finde sin egen løsning.

Mørke og melankoli

Personligt har jeg hele mit voksenliv været lidt mere melankolsk i den mørke tid. Den tendens blev naturligt nok forstærket, da jeg mistede min datter i 2004. Så en del af årsagen til min stigende tristhed i november og december er også, at savnet af min datter fylder mere i efterårs- og vintermåneder. Zenia døde i september, og det er som om min krop husker, at årstidens mørke er forbundet med sorgen over min datters død.

Efter at jeg er begyndt at blogge om at leve med sorg, og følger med i flere grupper om sorg og tab på Facebook, er det blevet tydeligt for mig, at jeg langt fra er ene om denne tendens med at sorgen fylder i juletiden.

Julen bliver traditionelt set kaldt hjerternes fest. Bevidstheden om at mange andre mødes med deres nærmeste, aktiverer helt naturligt et savn vi bærer på. Siden Zenia døde har jeg haft tradition med at tage på kirkegården juleaften. Det havde jeg ikke mulighed for sidste år, da jeg ikke var i nærheden. Faktisk var jeg i tvivl om hvorvidt det var vigtigt at være i Zenias have op til jul. Men da jeg til sidst valgte at tage derhen den 22.12, var jeg SLET IKKE i tvivl om at det var vigtigt.

Græder på forskud

Jeg har i mange år haft tradition for at være ked af det lillejuleaften. Det startede med at sorgen og savnet bare overvældende mig den 23. december. Tanken om at min datter ikke kunne være med til at fejre jul, gjorde enormt ondt. Især efter at jeg også var blevet skilt og ikke længere tilbragte juledagene sammen med min søn. Så var det lige pludselig begge mine børn jeg savnede, hvilket forstærkede sorgen. Jeg savnede også det at være i en familie. Dog var jeg altid sammen med sønnen både lillejuleaften og juleaften. Han tilbragte bare dagene hos sin mor, da hans primære hjem var der.

Måske er der nogen af jer læsere som også selv oplever at savne jeres børn efter en skilsmisse. Det er nok oftest sådan, at børnene skiftes til at fejre jul med mor og far hver andet år og så savner man som forældre sine børn det modsatte år. Som en meget lille familie, der havde mistet et ud af to børn, valgte vi at fejre jul sammen.

Det er ikke kun familie vi kan savne op imod jul. Jeg savner også min hjerteven Per. Han døde pludseligt i november 2017 og især i juletiden fylder savnet meget. Per og jeg talte i telefon sammen flere gange om ugen og skrev sammen næsten hver dag. I julemåneden stod Per på loppemarkeder, hvor han solgte julepynt, som han selv kreerede. Jeg besøgte ofte Per på disse markeder på Christiania og i Haveselskabet Have og flere andre steder. Vi sås endnu mere omkring julen, hvor vi også udvekslede julegaver og mødtes til julefrokoster. Derfor fylder savnet mere omkring julen.

Hvad stiller man op med savnet?

Når jeg vælger, at dele mine erfaringer med dig, er det fordi jeg flere gange dagligt bliver mindet om hvor mange mennesker der kæmper med sorg. Jeg kan se at der er et enormt behov for udtrykke tristheden og sorgen til andre. Særligt til nogen som forstår og anerkender savnet.

Umiddelbart findes der ikke nogen mirakelkur imod sorg. Men at acceptere følelserne når de dukker og give dem passende plads er et godt sted at starte. Spørgsmålet er hvad passende plads er. Hvis jeg negligerer min sorg, har jeg erfaret, at den pludselig overmander mig – hvilket kan være vældig ubehageligt og ubelejligt.

Så at dyrke sorgen passende, men også bevidst at holde pause fra sorgen er min metode. Det har virket for mig i 17 år og det virker for mine klienter. Selvom jeg ikke pådutter andre min metode, er essensen af min form for sorgterapi, at acceptere, rumme og udtrykke de følelser, tanker og impulser der dukker op. Hvordan den enkelte kan træne sig i at holde pause fra sorgen, er mere individuelt.

Mørket spejler vores indre mørke

Ubevidst sker der det psykologisk, at efterårets og vinterens mørke, påvirker vores sindstilstand. Især dem af os som er mere sensitive end gennemsnittet. At leve med en langvarig sorg kan meget let medføre en øget sensitivitet. Resultatet er, at vi lettere bliver triste, tungsindige og måske på grænsen til det deprimerede.

Der er forsket en del i det man kalder vinterdepression. Det er ikke det jeg skriver om her, men faren for at udvikle en depression er væsentlig større, når vi lever med sorg end hvis vi føler os lykkelige og udødelige.

Vi mister naiviteten

Når vi oplever noget så emotionelt voldsomt som at miste vores eget barn eller andre vi elsker, så rykker det ved vores grundværdier som mennesker. Man kan sige, at vi mister den naive forestilling, man kan have, om at livet varer evigt.

For mig skete det brat fra den ene dag til den anden. Ændringen indtraf da min knapt 4 årige datter i 1996 blev indlagt på Rigshospitalets afdeling 5054 – børneafdelingen for cancerramte børn.

Julen kan være en udfordring, når vi har mistet nogen vi elsker. Vi kan have behov for at give plads til at sørge både alene og hver for sig. Vi skal måske også fortælle dem vi fejrer jul med, at vi savner og at det ikke er let for os. Samtidig skal vi huske at vores sorg og savn ikke skal være på bekostning af de levende mennesker omkring os. Det kan være en hårfin balance at give plads til både savnet efter det mistede menneske og glæden over dem vi stadig har at dele julen med.

Jeg håber du finder en god balance som passer til dig og din familie.

Hav en glædelig jul med plads til både dem der trækker vejret selv og dem der udelukkende lever igennem dine fortællinger og din kærlighed.

Kærligst

Teit