Teit Sort Uldum

Hold pause fra sorgen

For nyligt har jeg haft en klient i psykoterapi, som har valgt at konsultere mig med henblik på, at forberede sig på døden. Ikke sin egen, men sin mors død – som muligvis er nært forestående.

Klienten, lad os kalde hende Aya, er stærkt knyttet til sin mor og frygter den ensomhed, som hun forestiller sig, vil fylde hendes liv efter morens død. Det er enormt svært for hende, at se sin mor sygne mere og mere hen. Hun giver udtryk for, at uanset om hun fokuserer på nuet eller fremtiden er det smertefuldt. ”Jeg har brug for en pause fra alle mine tanker og følelser” siger hun.

Mens Aya sidder og beskriver sit dilemma, får jeg billedet af To-spors-modellen inde i hovedet og fortæller hende efterfølgende om modellen. At noget centralt i modellen er, at vi pendulerer mellem to parallelle spor: sorgarbejdet og det spor, hvor vi holder pauser fra sorgen. I sidstnævnte spor kan vi koncentrere os om det nye liv uden det mistede menneske. Uanset hvilket spor vi er i, føles det smerteligt.

Selvom Aya endnu ikke har mistet sin mor, er hun allerede i gang med sit sorgarbejde. Og sætter meget tydelige ord på sit behov for pauser. Faktisk er pauserne næsten de vigtigste, for uden pauserne kan vi måske slet ikke klare at være i de to spor. Svarende til at vi ikke kan håndtere en normal hverdag uden at sove. Når vi sover, restituerer vi og uden restitution bryder hjernen sammen. Ligeså vigtigt for sorgprocesser er pauserne.

Teorier skal give mening

Personligt har jeg altid været skeptisk overfor teorier, med mindre de viser sig at være nyttige i praksis. Derfor føles det meget tilfredsstillende at kunne bekræfte denne unge kvinde i, at det er et naturligt dilemma hun har. At det hun oplever, bekræfter den model som alle førende sorgeksperter refererer til.

Herefter taler vi om hvordan det kan lade sig gøre, at skabe pauser fra hendes sorgarbejde, da det er tæt på at dræne hende fuldstændig for energi. Det særlige ved Ayas situation er, at hun deler bolig med sin mor og derfor har meget lidt tid alene. Min case her adskiller sig fra almindelige forældretab og når jeg vælger den vinkel, er det for at minde (os alle) om at tab opleves forskelligt. At sorg og tab ikke kan sættes på en formel, men skal ses som de unikke processer de er.

Hvordan holder vi pauser?

En pause fra de to spor kan for eksempel være at dyrke en hobby, løbe en tur, se venner, dyrke sex, læse bøger, se tv eller meget andet. Udfordringen kan være at når bevidstheden er fyldt af tanker om tabet, eller i dette tilfælde det forestående tab, kan det være svært at aflede sindet til ikke at relatere alt til det. Eksempelvis vil det være svært for mange at koncentrere sig om at læse bøger, da det forudsætter, at man er i stand til at fokusere 90-100% på bogens indhold. Det kan være mindre svært (ikke let) at se en film, i hvert fald hvis handlingen ligger tilstrækkeligt langt væk fra det virkelige livs temaer.

Da jeg den 27. juni skriver om To-spors-modellen, kommer jeg ikke ind på pauserne i det indlæg. Dels er det svært i korte blogindlæg, at referere til alle elementerne af en model, som der skrives bøger om. Dels vil jeg gerne give pauserne mere fokus ved udelukkende at skrive om det emne nu.

Jeg vil gerne opfordre alle der lever med sorg, tab, stress eller andre udfordringer, til at planlægge pauser fra det som udfordrer.

Måske kan det opleves som en pause fra tanker og følelser. Vi mennesker fungerer forskelligt. Nogle er primært styret af deres følelser, andre mere af tanker og atter andre mere handlingsorienterede. Der er ikke noget som er bedre eller mere rigtigt end andet. Uanset om vi primært styres af krop, hoved eller hjerte vil vi have behov for en pause fra det der fylder vores bevidsthed.

Med tiden vil sorgprocesserne i de to spor fylde mindre og pauserne få mere plads og efterhånden vil de to spor gradvist glide mere og mere i baggrunden.

Tab kan ramme alle

Før eller siden vil langt de fleste af os opleve at gå igennem sorg. Med mindre vi selv dør meget unge, vil vi typisk miste både bedsteforældre og forældre, mange miste en partner og de langt de fleste mister venner. Det kan man til dels godt forberede sig på. I hvert fald kan vi øve os i at gå ud og ind af vores tanker og følelser. For eksempel ved at skrive dagbog, hvor der kan skrives både om tanker og følelser – samt den konkrete håndtering af disse. Men også det at dele sine tanker med andre, kan træne os i at gå ud og ind af den intellektuelle og emotionelle kontakt med os selv.

Pauserne i To-spors-modellen minder lidt om det jeg som stresscoach anbefaler mennesker som kæmper med en stresstilstand eller en overbelastningsreaktion. På den baggrund er der mange gode grunde til at holde pauser og sommeren byder på mange muligheder i den retning. Sol- og vandbadning, havearbejde og –afslapning, kulturoplevelser, socialt samvær med mennesker vi holder af – bare for at nævne et par eksempler.

Når jeg foreslår at tilbringe tid med mennesker vi holder af, er det ganske enkelt fordi vi restituerer bedre med mennesker, som vi kan lide. Personligt tilbringer jeg min sommer i haven med min elskede og med passende mellemrum i selskab med skønne venner og familie.

Varme sommerhilsner

Teit