Genfind juleglæden – ved at dyrke sorgen passende
For mange mennesker kan julen være en udfordring. Især hvis et menneske, du elsker, ikke længere trækker vejret.
At skulle fejre jul og præstere den store juleglæde, kan opleves som en kæmpe udfordring. Som en helt ubærlig byrde – at skulle bære op til jul.
Min erfaring er, at det sværeste er perioden op til højtiden. Jeg har fundet frem til, at hvis jeg accepterer mine følelser af tristhed og meningsløshed, så vil de hurtigere kunne skifte igen. Løsningen er meget sjældent at fortrænge følelser. Det ved vi fra forskningen er usundt. Derimod kan være nødvendigt at lære sig at udskyde følelsesudbrud ved at skifte fokus.
Vi kender sikkert alle sammen begrebet med at tælle til 10. Det er anvendeligt i forhold til vrede. Men når vi mærker sorg, er det nok mere hensigtsmæssigt at trække vejret dybt, knibe sig i armen eller bevidst tænke på noget andet.
Det er bare ikke sundt at holde sorgen nede. Det modsatte er dog ligeså uhensigtsmæssigt. Derimod er en sundeste, at vi bevidst går ind og ud af sorgens følelser. Alternativet er nemlig – at sorgen går ud og ind af os!
Vi kan lære meget af børn
Sunde velfungerende børn gør instinktivt det, at de går ud og ind af følelserne, eller som en psykolog sagde til et foredrag om sorg: ”Det er nok snarere sorgen der går ud og ind af børnene. ”
Da vi jo alle har været børn engang, skal vi egentlig bare genlære os den teknik som vi er født til at kunne håndtere. På kurser, til foredrag og i bøger om psykologi og personlig udvikling tales og skrives der ofte om værktøjer, redskaber og teknikker. Den teknik at gå ind og ud af følelserne er ikke et smart påfund, det er den mest instinktive måde at være i verden på. Så når du begynder bevidst at gøre det, vil din krop formentlig kunne genkende det naturlige i denne væren.
Skal sorg dyrkes?
Jeg skriver i overskriften, at vi skal dyrke vores sorg passende. Mange mennesker mener, at man ikke skal dyrke sin sorg. Det mener jeg man skal. Jeg gør det i hvert fald og det har fungeret for mig siden 2004. Mange af dem, som mener at man ikke skal dyrke sin sorg, har enten ikke oplevet et væsentlig tab eller lægger under for forestillingen om, at sorg skal bekæmpes og holdes nede.
Med at dyrke, mener jeg også at der skal luges og prioriteres. Ligesom man gør i sin have eller med potteplanter. Ind imellem skal planter begrænses eller skæres ned og i andre perioder gødes og vandes.
Ny sorg er som en sart plante. Hvis man ikke har erfaring med en ny type plante, skal man finde ud af, hvordan man bedst behandler den. Dels ved at lære om andres erfaringer med planten, men også ved at gøre sig sine egne erfaringer. Sådan er det også med sorgens mange følelser.
”Hvis ikke jeg giver plads til sorgen inden jul,
kommer den til at fylde hele min jul”.
Siden 2004 har jeg grædt lillejuleaften. I starten skete det bare. De første år efter min datters død, græd jeg ofte. Ikke hver dag, men flere gange om ugen og især i dagene op til jul følte jeg mig overvældet af sorg og savn. I de første år 2½ år efter Zenias død boede jeg sammen med mine børns mor og vores søn, så med mindre jeg gik alene på kirkegården, så holdt jeg igen på mine følelser. Primært for at beskytte og tage hensyn til min søn. Han var kun 9 år, da hans storesøster døde.
I 2007 – 3 år efter min datters død var jeg blevet skilt og boede i en lille lejlighed tæt på det tidligere fælles hjem, hvor min søn fortsat boede med sin mor 10 ud af 14 dage. Vi fejrede lillejuleaften hos mig og juleaften hos hende. Det at jeg havde en del tid for mig selv i dagtimerne medførte, at jeg kunne give los for følelserne. Min alenetid forstærkede også min sorg. For oven i at jeg savnede Zenia, var det også en stor sorg for mig, at jeg ikke længere havde en hverdag sammen med Sebastian. Da min søn primært boede hos sin mor, tilbragte jeg derfor en del tid alene ud over de fælles aftener den 23. og 24. samt en julefrokost mellem jul og nytår. På de tidspunkter havde jeg rig mulighed for at dyrke min sorg. I perioder blev den muligvis også ”overvandet” – forstået på den måde at jeg gav den rigeligt med opmærksomhed.
Det jeg erfarede i de år var, at hvis ikke jeg gav plads til sorgen inden jul, kom den til at fylde hele min jul”. Så jeg lærte mig, at lillejuleaften og juleaftensdag – når jeg er alene – så skulle jeg græde. Det fungerede fint for mig i de år. Senere er jeg flyttet en del og har haft skiftene partnere, men uanset hvordan mit liv har været, er en tradition vedblevet at være central. Jeg tager på kirkegården inden juleaften og græder hver gang. I min hverdag har jeg vænnet mig til, at Zenia ikke er her mere, men til jul, hvor alle andre samles med deres børn, aktiveres mit savn i en hel anden grad end ellers.
Jeg ved også fra mange andre, at de typiske mærkedage, fødselsdage og jul, er der hvor sorgen og savnet mærkes mest.
Er julen svær for dig?
Mange af de mennesker som kommer til mine foredrag og går i sorgterapi hos mig, er udfordret af hvordan de kan håndtere sorgen. Alt for mange ligger under for at gamle kollektive mantra, om at sorg er noget privat og at det ikke er noget man skal udbasunere til andre. Den nyere forskning siger noget helt andet. Her er svarene at vi skal lære at rumme følelserne og at sorg ikke bare er en proces vi skal igennem og slippe, som Freud hævdede i sin tid, men at sorg er noget vi skal lære at leve med. Mange tror, at sorgen bliver mindre. Det gør den ikke altid – men det kan føles sådan, hvilket skyldes, at vi bliver bedre til at rumme vores sorg.
Et foredrag om at håndtere sorgen
Jeg har udviklet et foredrag om det her emne. Der er debut mandag den 4. december på Det Gamle Posthus i Gilleleje. De kommende år er det mit ønske at komme ud og hole foredraget mange forskellige steder, da jeg ved mange kæmper med deres savn til. Sorg er jo hjemløs kærlighed og juleaften myldrer det med mennesker på landet s kirkegårde. Det er ikke tilfældigt. Vi savner dem vi elsker, som ikke lever længere, når vi kollektivt samles i familierne rundt omkring.
Foredrag mandag den 4. december i Det Gamle Posthus i Gilleleje – bemærk tilmelding kræves:
Med ønsket om at alle får en jul med plads til både savn og kærlighed
Kærligst
Teit
Vil du læse mere om Om sorg så klik her og meld dig til. Så får du en besked når der er nyt i bloggen.