Teit Sort Uldum

Far og søn

For nogen tid siden har jeg en række samtaler med en mand på omkring de 40. Vi kan kalde ham Troels. Det særlige ved Troels’ historie er, at han nogle år forinden har mistet sin far og i de mellemliggende år ikke har kunnet finde mening i sit liv igen.

Umiddelbart forstår han ikke selv, hvorfor hans liv er gået mere og mere i opløsning og at han ikke længere er i stand til at passe et job. Resultatet er, at han skiftevist er ledig og sygemeldt og ikke kan se sig ud af sin situation.

På det psykologiske plan, har han opbygget en temmelig selvkritisk holdning, hvilket hans omgivelser i høj grad medvirker til. Dels hans partner, men også hans skiftende sagsbehandlere i kommunen, som ikke forstår at han efter 6-7 år stadig er præget af sin fars død.

Far og bedste ven

Jeg beder Troels fortælle om sit forhold til faren. Og så snart han begynder at beskrive deres relation, vælter gråden frem, hvilket han undskylder. Jeg fortæller, at det er helt okay, at han græder og at det er sundt at komme ud med sin sorg.

Da han er kommet sig over denne første hurdle, at rigtige mænd ikke græder, så fremkommer den smukkeste fortælling om en dreng og hans far der har tilbragt rigtig mange timer sammen under hele Troels opvækst. Hans forældre er skilt og Troels bor på skift hos begge forældre, men føler sig mest hjemme hos faren.

Det viser sig at faren igennem hele Troels’ opvækst har prioriteret samværet med drengen meget højt. Far og søn rejser rundt i verden sammen og dyrker adskillige hobbies sammen og knytter et helt usædvanligt bånd. På et tidspunkt siger han grædende: ”Min far var ikke kun min far, han var også min bedste ven. ”

Gennembruddet

Da jeg hører, at Troels’ far også har været hans bedste ven, siger jeg til ham, at så har han jo lidt et dobbelt tab – begge i en alt for ung alder. Det får Troels til selv at kunne se, at han jo har lidt et andet og mere kompliceret tab end de fleste andre som mister deres far. Vi taler om, hvorvidt det er almindeligt at sønner betragter deres far som bedste ven. Det har Troels ikke tænkt på, men jo mere vi dykker ned i spørgsmålet, jo mere erkender han, at den relation han har haft til sin far er temmelig unik.

Den erkendelse bliver gennembruddet i terapien, da Troels går fra, at synes han burde tage sig sammen og komme videre, til at erkende at hans tab har været et dybere og mere kompliceret tab end han hidtil har tænkt.

Troels får til opgave, at skrive et brev til faren. I den proces med at skrive og læse op i næste session, får Troels hul igennem til en taknemmelighed som han også har i sig. Han har været så fyldt af selvkritiske tanker om sig selv og at han skulle tage sig sammen, at han slet ikke har tilladt sig selv at sørge. Hvor nu, efter at han har erkendt hvor dybt et tab han har lidt, kan han også se hvor privilegeret han samtidig er.

Da han hører en af mine ofte benyttede pointer i forbindelse med tab, at sorgen altid er proportionel med kærligheden, kan Troels finde mening i at han sorg er dybere end mange andres. Og dermed ekstra krævende at skulle gennemleve. Vi taler om, at det må være meget mere udfordrende at miste sin far, når man er i 30’erne end for eksempel er i 50’erne som undertegnede. Selvom det altid kan være hårdt at miste, føles det typisk mere meningsløst at miste et relativt ungt menneske end at miste en forælder eller bedsteforældre i 80- eller 90 årsalderen.

At leve med sorg kan være en langvarig og svær proces. Det kan også være enkelt, men det vigtigste er nok at erkende, at sorgen ikke bare er noget der skal pakkes væk eller forsvinde. Sorg er noget vi skal lære at have med os i livet og samtidig kan sorgen være linket til den kærlighed der er i relationen.

Når vi er i stand til at rumme vores sorg, vil vi ofte samtidig få en lettere adgang til den kærlighed som også findes i relationen. Med tiden vil kærligheden og savnet ofte komme til at fylde mere end sorgen. Ligesom at mange af os, der lever med sorg, oplever en øget taknemmelighed over det liv og de relationer vi har, efter at vi har erfaret hvor skrøbeligt livet kan være.