Teit Sort Uldum

Mærkedage der mærkes!

I forrige uge er det min datters fødselsdag. Zenia ville være fyldt 29, men stoppede med at trække vejret selv, da hun var 12 år. Nu lever hun videre i min bevidsthed i kraft af min kærlighed til hende.

Min datters fødselsdag opleves altid som en særlig dag. Det er dagen hvor jeg første gang blev far og hvor et af de vigtigste mennesker kom ind i mit liv. Og selvom Zenia er død og har været det i mange år, er hun stadig vigtig for mig. Hendes fødselsdag er en særlig mærkedag i mit liv.

Hvad er en mærkedag?

Ifølge Wikipedia, den frie encyklopædi, er en mærkedag en dag, ”hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne… De officielle flagdage^[2] er nationale mærkedage. Dertil kommer private flagdage ved private begivenheder såsom fødselsdage, konfirmationer, bryllupsdage… ”

Mennesker der lever med sorg kalder ofte mærkedage, for dage der mærkes. Af den grund, at vi mærker sorgen tydeligere og stærkere på mærkedagene. Selv for mig, der på 17. år lever med mit tab – mærker jeg tydeligt sorgen både før, under og efter en mærkedag.

Mærkedage mærkes på så mange måder og på trods af, at jeg er en mand som i høj grad lever i mine følelser, så forsøger jeg alligevel også at navigere udenom smerten.

En tur på kirkegården

Dagen før Zenias fødselsdag er jeg på besøg i Zenias have, hvor jeg arrangerer nogle buketter af blomster fra vores egen have. Jeg tænder også et par bloklys. Herefter går vi på pizzeria og jeg spiser min gamle favoritpizza fra dengang min base lå i Helsingør. Senere er vi et smut i Helsingør Bycenter inden turen går til vaccinationscentret i Snekkersten. På vejen mellem pizzeriaet og bilen går vi fordi Zenias have igen og ser lysene brænde – hvilket jeg altid har nydt at se.

Nogle år giver jeg meget plads til min sorg og savn. Men udfordringen er for mig – og sikkert en del andre – at savnet kan føles vældigt overvældende og på mange måder forstyrrende i hverdagen. Så instinktivt forsøger vi mennesker ofte at undgå smerten.

Og det er der for så vidt ikke noget galt i. Mange mennesker ville gå i stykker indeni, hvis de ikke havde evnen til at vige udenom ubehagelige emotioner og fylde deres bevidsthed med andre fokusområder. Heldigvis er jeg optaget af meget andet end min sorg. Hvilket i høj grad også er et bevidst valg.

Samtidig er jeg med min psykologiske viden klar over, at konstant undgåelse eller udskydelse ikke er sundt. At give plads til at være i kontakt med sorgen og smerten er sundt og hensigtsmæssigt med jævne mellemrum. Alternativet kan let blive et overfladisk liv uden synderlig emotionel kontakt. Og ingen af os ønsker vel at leve et liv uden følelser…

At finde en god balance

Særligt for os der lever med sorg, tab eller traumer er det godt at være opmærksom på, at leve et balanceret liv. På den ene side være i kontakt med følelserne uden at fortrænge dem og på den anden side ikke lade os styre af den tunghed der kan være i dem. Der er ofte endog meget voldsomme kræfter på spil.

Hvis vi ikke evner at gå væk fra de sorgfulde følelser eller traumatiske erindringer kan vi risikere at blive sindssyge eller psykotiske – i allerværste fald.

På den anden side kan vi risikere udvikle et så udpræget kontrolleret eller måske ligefrem afstumpet følelsesliv, at vi lukker af overfor andre vigtige områder af det emotionelle liv.

Min faglige erfaring er, at når vi ikke med jævne mellemrum er i dyb kontakt med de forskellige følelser, som vi bærer rundt på, så risikerer vi også at lukke af for vores naturlige empati og indlevelse i andre. Ganske simpelt fordi vi ikke kan fornemme eller mærke andres følelser og behov, hvis vi har lukket af til vores egne.

Det kan opleves som, at vi skal balancere på et knivsæg. På ene side ikke lade os styre af de emotionelle impulser og samtidig ikke lukke ned for dem – men acceptere og rumme dem. Måske er dette vigtigt for alle mennesker, men når vi lever med stærke følelser af savn og smerte bliver nødvendigheden af, at kunne finde den føromtalte balance særlig vigtig.

Personligt øver jeg mig i at give plads til savnet og kærligheden til Zenia, men også acceptere, at i perioder er der andet som fylder mere. For eksempel er jeg aktuelt vældigt optaget af, at jeg skal giftes om knapt to uger og det fylder faktisk mere lige nu end min sorg gør – og heldigvis for det.

Hav en dejlig sensommer

Teit