Hvorfor definere sig selv?
Når man lever sammen med en person af samme køn som sig selv, oplever mange af os ofte, at andre mennesker definerer os som det ene eller andet. Så sent som i lørdags, hvor jeg var til middag med nogle venner, som jeg har kendt i cirka 20 år, siger en af vennerne, at hendes børn er meget frisindede, blandt andet fordi de er vokset op med et kendskab til mig som er bøsse.
Da hun er færdig med sin fortælling, indskyder jeg, at jeg ikke er bøsse. Hvorefter de alle 3 kigger forundret på mig og den føromtalte svarer: “Jamen du er da gift med mand“. Hvortil jeg forklarer, at jeg for det første ikke har behov for at definere mig selv på den måde og endnu mindre at andre gør det. Og at det i øvrigt heller ikke er helt dækkende.
På det her tidspunkt føler de sig nok lidt på glatis, men alle 3 har kendt mig tilbage fra den tid hvor jeg var gift med mine børns mor og fulgt mig igennem årerne med skiftende mandlige kærester og de har lige deltaget i min mands og mit bryllup.
Så på mange måder har min ven jo ret. Jeg er gift med en mand og så er man i de flestes øjne bøsse eller homoseksuel. Mit personlige dilemma er bare, at jeg ved at accepterer denne definition samtidig indirekte underkender mit ægteskab med mine børns mor.
Så hvis jeg endelig skal definere mig selv som LGBT-person, er det mere præcist at kalde mig overvejende homoseksuel og biromantisk. Eller faktisk vil jeg hellere kalde mig panseksuel, da jeg forelsker mig i mennesker og ikke i et bestemt køn. Som helt ung forelsker jeg mig både i piger og drenge, men oplever en stærkere fysisk tiltrækning efter drenge og mænd. På den baggrund begrænser jeg mig selv i forhold til intime relationer i mange år. Lige indtil jeg som 27 årig seriøst forelsker mig i en kvinde. Hende jeg senere bliver gift og får børn sammen med.
Inden da har jeg ofte følt mig forelsket i og tiltrukket af kvinder, men stort set afholdt mig fra at forfølge min lyst. Den primære årsag til at jeg begrænser mig selv, er datidens opfattelse af at man ikke kan være biseksuel, at man enten skal være det ene eller det andet. Da jeg i 1990 springer ud som heteroseksuel, eller i hvert fald indleder et monogamt forhold til en kvinde, oplever jeg meget undren og modstand fra mine homoseksuelle venner. Faktisk har jeg flere gange følt mig som en forræder, selvom jeg jo bare følger mig hjerte og gifter mig med et menneske jeg elsker.
Mit første ægteskab holder i 15½ år og i de første mange år føler jeg mig meget lykkelig. En del af denne lykke er også, at jeg bliver far til mine to vidunderlige børn. Men bestemt ikke kun det. Der er en særlig kærlighed og samhørighed mellem os. Jeg er på det tidspunkt lige så forelsket i mine børns mor, som jeg har været i mænd. Derfor kan jeg med rette kalde mig biromantisk.
Siden 2015 har jeg levet i mit liv bedste parforhold med en mand, hvor kærlighed, begær og gensidig respekt går op i en højere enhed. Det føles som det eneste rigtige nu og jeg har en dyb tro på, og et stærkt ønske om, at vi lever sammen resten livet.
Efter at jeg bliver far første gang i 1992, er det blevet en meget større del af min identitet at være far end noget, der har med min seksuelle orientering at gøre. Efter at jeg i 2019 bliver biologisk bedstefar (har været bonus- i en del år) er den rolle også meget væsentligere.
På mange måder vil jeg ønske, at vi kan undlade at definere hinanden på forskellig vis. Men indtil vi som samfund accepterer, at alle mennesker er forskellige og at der ikke er nogle måder at leve eller være på, som er bedre eller mere normale end andre, så er der nok behov for at kunne sætte et mærkat på de forskellige former for identitetsopfattelser. Jeg vil komme ind på nogle af de andre områder af LGBT+ i et senere blogindlæg.
Nu har jeg skrevet lidt om mine tanker om og erfaringer med definitioner. Det er naturligvis helt op til den enkelte, hvordan vedkommende vil se sig selv. Men ligesom at det ikke er god stil at kalde mennesker med en bestemt hudfarve noget der kan opfattes nedsættende, vil jeg heller ikke mene, at det er passende at andre definerer os på andre måder end vi selv gør.
Der kan være fordele og ulemper ved at definere sig selv og hvad vi hver især vælger at gøre, må andre mennesker respektere.
Min LGBT+ opfordring
- Lyt og spørg ind til hvordan en person ser sig selv og respektér det.
- Reflekter over hvordan det kan være, hvis det er vigtigt for dig, at definere et andet menneske på en bestemt måde.
Hvis du har udfordringer med at leve som den du føler dig som, er du meget velkommen til at kontakte mig med henblik på, om det vil kunne hjælpe dig med en coachende samtale eller psykoterapi.
Hvis du kender nogen som har udfordringer af den ene eller anden art er du også meget velkommen til at foreslå dem at kontakte mig.
Vil du læse mere om Om LGBT+ så klik her og meld dig til. Så får du en besked når der er nyt i bloggen.